Ramt af stress
Af Tea Lerche Jacobsen.
I november 2019 lagde jeg mig på sofaen og blev liggende længe. Jeg var blevet ramt af stress. Ramt af et fænomen, som jeg ofte havde hørt om men aldrig forstået.
Det første halve år brugte jeg al min energi på at være til – på at drage omsorg for mig selv og mine børn. På at mærke efter og på at undgå at mærke efter. Jeg læste bøger og gik ture og øvede mig i at forstå, hvordan mit liv post-stress skulle se ud, for noget skulle forandres.
Forandringer er vanskelige og kræver, at du ændrer både tænkning og adfærd i forhold dig selv og dine relationer. Jeg skulle lære, at jeg ikke kan overkomme alt, men at jeg stadig kan overkomme meget – hvis bare jeg har mig selv med. Og det der med at have sig selv med, er sgu også vanskeligt, men det er en forudsætning for, at jeg kan livet.
Som ejerledere har vi valgt en livsstil med en høj grad af frihed, men også en livsstil, hvor vi står med et stort ansvar. Vi kan ikke lægge ansvaret over på andre for de valg vi træffer. Det er livsbekræftende og motiverende for mange af os, men det kan også have en høj pris – hvis vi ikke har os selv med på rejsen. Jeg håber, at I oplever, at de forløb I indgår i, i Jonathan
Netværket, tilbyder jer et rum for netop at kunne reflektere og blive styrket i hvem I er, og hvor I er på vej hen. For mig har forløbet været en pause, hvor jeg blev tvunget til at stoppe op og mærke efter – reflektere over tilværelsen. Jeg er kommet ud på den anden side i en styrket udgave, og er klar til at facilitere udviklingsprocesser – og denne gang har jeg fået mig selv med igen.