VORES FORLØB
VÆRDISKABENDE FORLØB FOR EJERLEDERE OG NØGLEMEDARBEJDERE
Et Jonathan introseminar er en unik mulighed for at blive klædt bedre på til senere deltagelse i et Jonathan Forløb.
Et Jonathan Forløb er vores fremmeste produkt og løber over flere seminarer. Som deltager på et Jonathan Forløb er det en forudsætning, at du kan sætte dig selv i spil i en gruppe og aktivt arbejde henimod øget selvindsigt ved at være nysgerrig på de andre ejerledere.
En anden forudsætning for at deltage på Jonathan Introseminar er, at du er blevet anbefalet af en anden Jonathanner.
I Jonathan tror vi på, at vejen til succes – om denne er vækst eller andet mindre målbart – skal skabes i fælleskab med andre mennesker, der er i samme situation som dig selv. Skal vi finde sammen og hjælpe dig på vej mod nye mål?
Et Jonathan Introseminar er en unik mulighed for at blive klædt bedre på til senere deltagelse i et Jonathan Forløb.
Vi er kræsne – er du?
Vi mener faktisk, at det godt kan betale sig at være kræsen. I hvert fald når det drejer sig om at sætte rammerne for udviklingen af ejerledere. Derfor giver et introduktionsseminar også alle parter en mulighed for at lære hinanden at kende. Det kræver nemlig både mod, villighed og et ønske om samarbejde at få det optimale ud af et Jonathan-forløb. Men matcher vi hinanden, kan du se frem til en skelsættende milepæl i dit liv. Ikke blot for din virksomhed – men også for dig selv.
Er du klar til at tage skridtet?
Vores introduktionsseminar er indgangsvinkel til det senere arbejde i et længerevarende Jonathan Forløb. Vi vil præsentere dig for vores måde at arbejde på. Og du skal, i Jonathans ånd og efter vores idégrundlag, selv medvirke til at optimere din virksomheds muligheder og ikke mindst bruge kræfter på at frigøre dit eget potentiale. Er du klar til at tage første skridt på vej mod en bedre forståelse af dig selv og den rolle, du spiller i din virksomhed? Vi lover, at det kan betale sig.
Praktiske oplysninger
Jonathan Introseminar bliver afholdt på et konferencehotel, hvor vi vil lære hinanden bedre at kende i løbet af halvanden dag. Her kan du tale med andre ejerledere, og der vil blive arrangeret et besøg hos en virksomhed, som er en del af Jonathan Netværk, hvor ejerlederen før har deltaget i et Jonathan Forløb. På den måde kan du også ved selvsyn konstatere, hvad du er ved at begive dig ud i. Det er en unik chance for at komme til en dybere erkendelse af de behov og de udfordringer, du som ejerleder dagligt arbejder med.
- Prisen er DKK: 14.190,-
- Her er deltagerliste
Jonathan Forløbet er et eksklusivt forløb, som er rettet mod udvalgte ejerledere. Du skal beskæftige dig med en bred vifte af de udfordringer, som du erfaringsmæssigt møder i din dagligdag. Eksempelvis organisationsudvikling, virksomhedskultur og ønske om højere indtjening.
Vi faciliterer et forløb, som skaber nærhed og dybde, og det er helt essentielt, at deltagerne åbent og indsigtsfuldt involverer sig i hinandens virksomheder. Derfor er det også en forudsætningen, at du har deltaget i vores introseminar, før du kan deltage i et Jonathan Forløb.
Sådan optimerer Jonathan Forløbet din virksomheds profil
Vores forløbsledere er alle veluddannede og har et stort kendskab til det miljø, deltagerne kommer fra.
Der ses generelt en øget indtjening hos de virksomheder, hvor ejerlederen har deltaget i Jonathan Forløbet. Dette er både et resultat af større selvindsigt samt ejerlederens øgede evne til at løse virksomhedens problemer på en frugtbar måde.
Det er ikke alle ejerledere, som kvalificerer sig til at deltage i et introduktionsseminar eller andet forløb hos Jonathan A/S. Vi forventer, at virksomheden enten anbefales af tidligere deltagere i forløbet, eller at virksomheden matcher vores profil.
Du får adgang til et professionelt netværk
Efter at have deltaget i Jonathan Forløbet bliver du automatisk en del af et professionelt netværk. Netværket besøger forskellige virksomheder i ind- og udland med henblik på at optimere deres viden og tilgang til både egne og andres virksomheder.
Netværkets fremmeste opgave er at synliggøre den ejerledede virksomhed og henlede opmærksomheden på dens vigtighed for samfundets fundament og ikke mindst at pointere, at ejerledede virksomheder er en vital del af dansk erhvervsliv.
Praktiske oplysninger
- Jonathan Forløbet består af 12 seminarer, der hver varer 1,5 dage.
- Jonathan Forløbet tager 14 måneder.
- Honoraret for at deltage er DKK: 170.280,-
- Du betaler beløbet i 4 rater.
Nøglemedarbejdere fra virksomheder i Jonathan Netværket har mulighed for at deltage på dette forløb. Vi definerer Nøglemedarbejdere som personer, der varetager centrale funktioner i virksomheden.
Nøglemedarbejderen har et tæt samarbejde med ejerlederen og er en del af ledelsen i virksomheden. På forløbet arbejder vi bl.a. med de ledelsesmæssige udfordringer en Nøglemedarbejder ofte står med i en ejerledet virksomhed.
Praktiske oplysninger
Jonathan Nøglemedarbejder
- Forløbet består af 6 seminarer, der hver varer 1,5 dage
- Honoraret for at deltage er DKK: 85.140,-
Ejerledere, som har gennemført Jonathan Forløbet, tilbydes deltagelse i Jonathan Case Forløb.
Fokus er på at styrke og videreudvikle ejerlederens evne til at lede sin virksomhed på en frugtbar måde. Også hér er det nødvendigt med selvindsigt og erkendelse, så forløbet kan gennemføres med en høj grad af åbenhed og nærhed.
Sådan styrker du dine ledelsesmæssige evner
Det er en forudsætning, at du har erfaring med den metode, vi arbejder med i Jonathan. Dette giver mulighed for at løfte processerne til et højere læringsniveau og giver dermed et højere læringsudbytte.
Forløbet tager udgangspunkt i samme læringsforståelse som vores andre forløb. Det er afgørende for din læring, at du kan sætte dig selv i spil i forløbene. Fundamentet for læringen på vores forløb er gruppens vidensdeling af erfaringer omkring livet som ejerleder. Dette forløb består af casearbejde i virksomhederne og er forankret i ledelsesmæssige udfordringer.
Alle vores seminarer har fokus på ledelsesfunktionen – ligesom vi lægger stor vægt på gruppeudviklingen. De efterfølgende seminarer kalder vi ”caseseminarer”, hvor der ude i virksomhederne arbejdes med ejerlederens ledelsesmæssige udfordringer.
Praktiske oplysninger
- Jonathan caseforløb består af 6 seminarer, der hver varer 1,5 dage
- Honoraret for at deltage er DKK: 85.140,-.
En gang om året samler vi en gruppe på tværs af Jonathan Netværket og tager til udlandet, for at lave seminar i en Jonathan virksomhed. Seminaret tager udgangspunkt i de ledelsesmæssige udfordringer Ejerlederen står med og er ofte forankret i kulturen i det pågældende land. Vi har bla. afholdt seminar i Kina, Vietnam, USA, Polen og Rumænien.
I 2017 var Jonathan Case Seminaret i Silicon Valley, Californien. Formålet med seminaret var at arbejde med Ejerledelse og Innovation i verdens førende videnssamfund. Deltagerne arbejdede med egen virksomhed i forhold til innovation og digitalisering.
I 2019 var vi i Dublin, hvor vi besøgte ejerledede virksomheder. Vi fik et indblik i den irske ejerlederkultur og udfordringer ifb. Brexit.
I uge 46 i 2022 rejser vi til Vietnam.
Praktiske oplysninger
- Jonathan case seminar tager typisk en uges tid
- Honoraret for at deltage er mellem DKK: 15-35.000,- alt efter rejsedestination, hotelpriser, tolke mm.
KUNDECASES
NETVÆRK, DER GØR EN FORSKEL
Hos Jonathan laver vi forløb, der skaber værdi – både for dig som ejerleder og for din virksomheds bundlinje.